Indlæg C - Refleksion over online dagen med asynkront læring

Jeg vil her reflektere over mine indtryk fra vores hjemmearbejdsdag d. 1. februar, hvor vi skulle samarbejde med en peer om at producere en blog om en konkret didaktisk udfordring med anvendelse af Illeris læringstrekant som teoretisk udgangspunkt.

Vores to undervisere har efterfølgende begge lagt vægt på,  at det mest var processen og erfaringen med at arbejde med bloggen som formidlingsværktøj, der var det centrale.

Da jeg sad i Italien og min peer var på skiferie i Frankrig blev min erfaring nok lidt præget af dette, i det vi ikke sad bag skærmen på selve dagen, selvom vi i princippet sagtens kunne have gjort dette.

Til gengæld oplevede jeg den store fordel ved det asynkrone forløb, nemlig det at kunne arbejde når det passer en selv bedst. Det er jo fantastisk at vi har en teknologi der gør det muligt at sidde i hvert vores land og arbejde med en opgave samtidigt eller forskudt, hvis det var det vi havde villet.

Min peer producerede imidlertidig sin tekst før hendes afrejse, og jeg gav derfor feedback før jeg selv havde udarbejdet mit indlæg. Det fungerede nu ok alligevel og gav en retning i forhold til hvor jeg ville bevæge mig hen med min opgaveløsning.

Min oplevelse af at benytte bloggen har overvejende været positiv. For mig gav det et kick, at se min tekst præsenteret layoutmæssigt og design mæssigt visuelt personligt hvilket inspirerede mig til at skrive i en mere personlig sprogstil. Dette var faktisk ret befriende:-)

Jeg synes også at det gav inspiration og motivation at min peer skulle læse mit indlæg  og jeg blev som sagt meget klogere på,  hvordan jeg selv ville gribe opgaven an efter at jeg havde givet feedback til min peer.

Opsummerende er det lærerigt at skulle forholde sig til en andens håndtering af en opgave. Det stiller spørgsmål og belyser hvor man selv er i forhold til forståelsen af teorierne.  Det er meget motiverende at opleve at være medproducent af sin egen tekst forstået på den måde at processen bliver mere central og i forhold til digital dannelse vidner dette om en helt ny måde at lære på med fokus på medproduktion af egen og andres opgaver. Dette tror jeg er den største gevinst og udfordring i didaktik 2.0 og digital dannelse.

Derudover er selve bloggen som nævnt inspirerende som værktøj både rent visuelt hvor du som skribent også bruger den den kreative del af hjerne og som medie hvor også refleksion og viden deling er det centrale og hvor det dermed giver mening at opleve at ens opgave kan bidrage til andres videreudvikling og opfattelser.