Indlæg B

Jeg vil i dette indlæg reflektere over, hvordan jeg bruger digitale teknologier i min undervisningspraksis. I forlængelse af mit fokusområde i indlæg A vil jeg vurdere, om jeg med digitale værktøjer kan løse nogle af de udfordringer, som jeg oplever med elevernes differentierede alder, faglige niveau og motivation.

Jeg arbejder i min daglige praksis meget ud fra case- og projektopgaver, da vi befinder vi os i et vekseluddannelsesunivers med krav til praksisnært undervisningen. Alle mine elever er tilknyttet en arbejdsplads, hvor det meste af deres uddannelse finder sted. Skolens opgave er at give eleverne en teoretisk forståelse, der samtidig helst skal være anvendelsesorienteret.

I forbindelse med elevernes gruppearbejde har jeg haft stor succes med at introducere mine elever for google doc. som digitalt værktøj, hvor de kan skrive samtidig i et dokument. Fordelen har så vidt jeg har observeret været, at alle har kunne være aktive, enten ved at skrive eller, ved at læse med på skærmen og komme med løbende kommentarer.

Jeg har også forsøgt at udfordre eleverne med at anvende deres smartsphones til forskellige træningsøvelser, i forsøget på at skabe situationer, som de møder i deres reelle praksis. Det kan for et eksempel være at etablerer et fiktivt møde, som eleverne selv tilrettelægger indholdet og udførelsen af. De anvender herefter deres mobiler til at optage mødet og bruger efterfølgende deres optagelse, til at øve sig i notatteknik, skrive referat, analysere sproglige transaktioner mv. der alt sammen er læringsmål i faget. Der er mange elever, der i starten synes, at det er grænseoverskridende at lave optagelser af sig selv, men de fleste ændre mening, når de oplever hvor lærerigt det rent faktisk er.

Hvis jeg skal kunne bruge digitale værktøjer til at afhjælpe nogle af de udfordringer jeg har skitseret i min problemstilling, skal de bl.a. kunne bruges til at motivere og inddrage de enkelte elevers individuelle kompetencer og i bedste fald til at udjævne nogle af deres niveaumæssige forskellige der kan virke demotiverende på gruppearbejdet . Dette har jeg haft en positiv oplevelse med i et par konkrete situationer, som jeg vil prøve at forklare i det efterfølgende.

I et fag som  skriftlig kommunikation skal eleverne producere en række forskellige skiftlige opgaver. Kravet er, at disse både skal være velformulerede, korrekte, og samtidigt fremstå layoutmæssigt professionelt og attraktivt. Mediet hvorpå deres tekster skal præsenteres er på et digitalt medie, nemlig en hjemmeside.

I denne forbindelse har jeg flere gange oplevet, at elever der ikke tidligere har været særlig fremtrædende eller motiverede pludselig får blod på tanden, når der skal designes layout og arbejdes på et digitalt medie. Det karakteristiske for den elevtype der her træder frem er, at de føler sig pludselig føler sig kompetente til at bidrage med deres teknologisk kompetence, hvilket ofte også får den positive langtidseffekt, at de fremadrettet bliver mere aktive . Dette både fordi de har fået flyttet den indbyrdes gruppeselvforståelse.

Som eksemplet viser, giver det et bedre gruppearbejde,  når gruppen formår at inddrage hele teamets individuelle styrker. Det er derfor vigtigt at indtænke denne pointe i planlægningen af undervisningen, hvilket også passer godt med Illeris tanker i læringstrekanten. I mit tilfælde er det på tilegnelsesprocessen at jeg skruer på nogle knapper.

Jeg har generelt erfaret,  at anvendelsen af IT teknologi i undervisningen motiverer netop den målgruppe der i min undervisning ellers kan have en tendens til at blive hægtet af. Jeg har en forventning om,  at jeg i dette uddannelseforløb vil få endnu flere ideer til hvordan jeg kan bruge IT til at skabe bedre gruppeopgaver der inddrager flere kompetencer og dermed flere elever.

Jeg vil til sidst lige nævne at jeg også med succes har brugt Kahoot til afslutning af ugeforløb dels som repetition og dels til at lave lidt hygge og det er en sikker vinder hos eleverne. Jeg må dog indrømme at jeg mest ser Kahoot som et festligt indslag der er velegnet til meget overfladisk afprøvning af elevernes viden på om et emne.