final Eksamen

Læringsteoretisk problemstilling 
Jeg er ansat på Hovedforløbet på Handelsskolen København Nord og har mødt en generel udfordring i mit undervisningsjob der omhandler at skabe sammenhæng mellem skoleforløbet og praktikken. Dette fokusområder mener jeg er super vigtigt i det transfer både berører slutkvaliteten af en elevuddannelse og selve læringsprocessen frem mod dette mål. 

Min læringsteoretiske udfordring er i forlængelse af dette, at jeg ikke føler, at mit nuværende undervisningsdesign rammer ”spot on” i forhold til at skabe transfer mellem teori og praksis, og navnligt i forhold til at berige eleverne med reelle kompetencer i mødet med kriseramte patienter og pårørende. På denne baggrund har jeg udformet følgende problemformulering:

"Jeg ønsker at undersøge om jeg ved hjælp af hhv. web- og didaktik 2.0 kan skabe bedre sammenhæng mellem skoleopholdet og praktikken i faget krisehåndtering på lægesekretæruddannelsen. I forlængelse af dette vil jeg komme med forslag til hvilke konkrete digitale teknologier, der kan være relevante at inddrage som støtte for min målsætning.

Jeg er i løbet uddannelsesforløbet på Digitale teknologier blevet opmærksom på at web 2.0 og e- didaktiske virkemidler formentlig kan bidrage til mere mere sammenhæng og mere kompetenceudvikling.

Som underviser på et hovedforløb oplever jeg ofte, at det er en stor udfordring at skabe relevant praksisrelateret undervisning, da eleverne har meget forskellige erfaringer med fra deres praktik. På skoleopholdet præsenteres eleverne for temaer og problematikker, som de ikke genkender fra deres praksis, og dette giver naturligt nogle udfordringer i forhold til deres læringsparathed. Jeg tænker derfor at en del af løsningen ligger i at bringe elevernes erfaringer i spil i et kollabrativt e-læringsunivers og derved tilbyde en platform hvor eleverne kan mødes digitalt og blive inspireret af hinanden og især trække på de kollektive erfaringer og kollektive løsninger på hvordan konkrete krisesituationer håndteres og hvordan de kunne håndteres endnu mere ideelt.



Didaktiske og teoretiske overvejelser 

Jeg vil helt overordnet tage afsæt i den e-didaktiske planlægningsmodel. Denne skaber en ramme for de temaer der er relevante at komme ind på i forhold til min problemstilling.

Jeg finder det desuden relevant at inddrage i Blooms taksonomi, som jeg vil relatere til læringsteorierne flipclassroom og blended learning, der også vil være mit bud på, hvordan jeg kan frigive mere tid til at arbejde med det anvendelsesorienterede/selvregulerende perspektiv, som Bloom kalder højere ordens læring.






Current state 
Min nuværende metode er overvejende at bruge forholdsvis meget tid på den nedereste del af Bloom model - forståelse og tilegnelse af viden om faget teorier og modeller (lavere ordens læring se. modellen øverst) og mindre bruge mindre tid på de øverste lag, hvor eleverne bringer deres læring videre til et anvendelsesorienteret kompetenceniveau(højere ordens læring). Dette medfører i forhold til min problemstilling, at eleverne ofte ikke opfatter koblingen mellem teori og praksis og dermed meningen med at lære de teorier de bliver præsenteret for. Som en negativ sideeffekt af dette, mister nogen elever deres motivation.

Future state
Min strategi er, at introducere flipclassroom som supplerende undervisningsmetode. Dette vil jeg gøre ved hjælp af undervisningsvideoer samt det digitale kollabrotive værktøj padlet, der kan fungere som platform for videndeling og kommunikation, når eleverne er ude i praktikken.

Jeg har været meget inspireret af Kirkegaards tekst om feedbackmodeller der kan bidrage med transfer ved at arbejde mere bevidst udfra personlige læringsmål.  Transferbegrebet kommer ind i forhold til feedback ved, at eleven forud for undervisningen skal formulere, hvad de skal kunne ude i praktikken, hvorefter vi på skolen forsøger at konkretisere de kompetencer og læringsmål, der er relevante for dem.  I feed-up fasen taler vi derfor sammen både om hvor eleven befinder sig nu fagligt og vidensmæssigt og hvor de skal hen.

I følge illustrationen er det også vigtigt at give løbende feedback. Der skelnes mellem tre niveauer.

Tager vi her udgangspunkt i min problemstilling med afsæt i faget krisekommunikation hvor eleverne skal kunne redegøre for Cullbergs krisemodel, psykisk førstehjælp, aktiv lytning og empatisk kommunikation og hvor slutmålet er at de skal kunne agere professionelt i håndtering af mennesker i krise ligger feedback på opgaven taksonomisk nederst i Bloom model og omhandler i feedbacksammmenhæng ofte et spørgsmål om hvorvidt eleven kan gengive teorien. Slutmålet er at eleverne skal kunne håndtere patienter og pårørende der er i krise. kompetencen er at kunne rumme, berolige, skabe tryghed og give patienten og de pårørende en følelse af at der ydes en empatisk og professionel service for at kunne dette skal eleven have konstant fokus på egen læring ude i praktikken ved hjælp af selvregulering. Her kunne forskellige kommunikationsplatforme bidrage til selvevaluering og justering. Feedback på processen foregår på skolen hvor det er underviserens mål at motivere eleven til at indse hvad læringen kan betyde der ligger i succeskriterierne for målet.

Eleverne bliver efter teorigennemgangen bedt om at arbejde et eksempel ud fra praktikken som de skal analysere udfra de teorier de finder relevante. Her kan der både gives feedback på opgaven(resultatet af analysen) og læreprocessen(f.eks. hvilke refleksioner der første eleven frem til ny erkendelser omkring krisehåndtering) og feedforward på selvreguleringen ved at få eleven til at forholde sig kritisk, innovativt og kreativt. Her opfordres eleverne til at iscenesætte rollespil der viser deres bud på ideal krisehåndtering af forskellige svære situationer de har oplevet.

Jeg tænker også, at det kunne være relevant at arbejde med nedenstående model over evalueringsloops i forhold til at opnå transfer.